Dagsprogram

  • En særlig turleder

    Velkommen til en dag med forskelligartede, herlige oplevelser.
    Først kører vi til Løgumkloster - en by med dybe rødder i dansk kultur - og kirkehistorie. Her får vi
    indledningsvist en rundvisning i Løgumkloster Kirke - den imponerende klosterkirke opført af cisterciensermunke i 1200-tallet og som i dag er sognekirke for indbyggerne i Løgumkloster.
    Kirken er kendt for sin enestående kombination af romanske og gotiske stilelementer, sin akustik og sin
    rige historie. Vi kommer rundt i kirken og får et levende indblik i arkitektur, klosterlivet og kirkens rolle i det.


    Med os på denne tur har vi Mediehusene Midtjyllands Kunde- og udviklingsdirektør Thomas Bank Møller, der har Sønderjylland som sin fødeegn.
    Thomas er tidligere præst (i Sunds) og glæder sig til at vise os den skønne egn.

  • Ro og refleksion

    Efter besøget i kirken går turen videre til det stemningsfulde Løgumkloster Refugium, hvor vi også får en
    guidet introduktion til stedets historie og funktion i dag.
    Refugiet har rødder i klostertraditionen og fungerer som et moderne tilflugtssted for mennesker, der
    søger ro, refleksion og nærvær. Vi får indsigt i hverdagen på refugiet og i tankerne bag dets virke.
    Efter rundvisningerne er der en lækker frokostbuffet, inden turen går videre til historiske Tønder.

  • Marsk, sluser og idyl

    Her står lokalguiden på bussen og vi kører ud i det smukke område, der byder på stor variation, som
    spænder fra Vadehavets flade marskområder i vest til de mere kuperede landskaber mod øst. Vadehavet,
    som er en del af UNESCOs verdensarv, er hjemsted for et enestående dyre- og planteliv.
    Vi snupper eftermiddagskaffe med lidt kage til ved Højer og Vidåslusen.
    Turen går tilbage til Tønder, hvor guiden tager os forbi Kristkirken.
    Herefter har vi tid til på egen hånd at gå lidt rundt i Tønders gamle bykerne.

  • Den gamle by

    Byen er kendt for sin velbevarede gamle bydel med charmerende brostensbelagte gader, smukke
    gavlhuse og gamle bygninger, hvoraf mange stammer fra 1600- og 1700-tallet. Især gågaden er kendt for
    at være en af de smukkeste i landet. Byen har også flere museer, bl.a. Tønder Museum, der blandt andet
    huser den imponerende Højer Pakhus og Wegner-samlingen med designklassikere af den berømte
    møbelarkitekt Hans J. Wegner, som blev født i Tønder.
    Sidst på eftermiddagen vender vi atter bussen mod Herning og Skive.
    Afgang fra Skive og Herning tirsdag morgen mellem kl. 06.30 og 07.30
    Hjemkomst mellem kl. 19.30 og 20.30